
Hele Grim for jer selv
Op til 35 gæster
Book hele restauranten, og saml jeres gæster til en aften omkring bordene, med køkkenet og gløderne tæt på.

Restaurant Grim · Østerbro
Saml jeres gæster omkring bordet. Til de store fejringer, de små anledninger og alt det midt imellem.
Julefrokost · Bryllup · Konfirmation · Barnedåb · Fødselsdag · Firmamiddag
En middag med kollegerne eller en god anledning til at samle vennerne. På Grim er der plads til både fejringen og det uformelle selskab.

Op til 35 gæster
Book hele restauranten, og saml jeres gæster til en aften omkring bordene, med køkkenet og gløderne tæt på.

Op til 15 gæster
Til mindre selskaber har vi et delvist afskærmet lokale. En mere intim ramme, stadig med livet og stemningen fra Grim omkring jer.

Fra Vendsyssel til jeres bord
Vi laver mad med sæsonen, grøntsager fra familiens gård og gløderne i køkkenet som udgangspunkt. Det gælder også, når I kommer som selskab.
Sammen finder vi en menu og drikkevarer, der passer til jer, anledningen og budgettet. Det praktiske aftaler vi på forhånd, så I kan sætte jer til bords og nyde tiden med jeres gæster.
Selskabsbrochure · PDFRødder i Nordjylland
Casper er vokset op på Østergaard i Vendsyssel. Her driver hans forældre, Carsten og Annette, Graverens Grøntsager. Grøntsager i jorden, tomater i drivhuset og fritgående grise på marken. Det er her, en stor del af historien om Grim begynder.
Den forbindelse tager vi med til bordet, også når I samler jeres gæster. Menuen følger det, sæsonen og gården byder på. Råvarer med et sted og mennesker bag sig, tilberedt med omtanke.


De øjeblikke, I deler
Rå mursten, træborde og et åbent køkken. Hos Grim er maden ambitiøs, men stemningen nede på jorden. Der skal være plads til at skåle, grine og lade samtalen fortsætte mellem serveringerne.
Om I samler familien til en mærkedag eller kollegerne til en middag, er udgangspunktet det samme: nærvær omkring bordet og tid til hinanden.



Lad os samle trådene
Skriv til os med ønsket dato, antal gæster og lidt om det, I vil samle folk til. Fortæl også gerne om jeres ønsker og budget. Så tager vi den derfra.
Skriv til Grim01Ønsket dato
02Antal gæster
03Anledning & ønsker
info@restaurantgrim.dkRestaurant Grim · Ryesgade 65A · 2100 København Ø