Spring til indhold
Restaurant Grim

Farm-to-table restaurant København

Historien om Grim: gård til bord, fra Vendsyssel til Østerbro.

Tomater i drivhuset hos Graverens Grøntsager i Vendsyssel

Casper og Østergaard

Køkkenchef Casper Nielsen er vokset op på gården Østergaard i Vendsyssel. Det er her hans forældre, Carsten og Annette, driver mini-landbruget Graverens Grøntsager: ca. to hektar, omkring 45 forskellige grøntsager, fritgående grise, lam og Plymouth Rock-kyllinger.

Den gård er hjertekammeret i menuen. Når Casper sætter en ret sammen, starter han ikke i køleskabet, men i jorden. Hvad er der lige nu? Hvad kan vi servere mens det er sprødt, ungt, smagfuldt? Det er sådan vi forstår ny nordjysk køkken: dansk gastronomi rodfæstet i sted og sæson.

Et åbent køkken og en grill

På Østerbro møder du et stort åbent køkken, hvor gløderne fra grillen er det første, du lugter. Vi elsker at grille: kød, grønt, brød, frugt, og lade røgen være en krydderi. Du sidder tæt på det hele, så maden bliver til en samtale mellem køkken og gæst.

Filosofien

Casper har en fortid hos Alchemist og Villa Vest, men Grim er bevidst ikke poleret fine-dining. Det skal være en spiseoplevelse helt nede på jorden: hvor servicen er varm, vinen er nysgerrig, og maden er kompromisløs uden at være højtidelig. Der er plads til alle: dem der kommer i jeans og dem der kommer i skjorte.

Fritgående grise

Grisene går ude i tidsler og sol.

På Østergaard går grisene frit på marken året rundt. De roder, sover i solen og bliver kløet bag øret af Annette. Det er dyrevelfærd du kan smage - og det er hele forskellen på det kød, vi serverer.

Nysgerrig fritgående gris på marken hos Østergaard i VendsysselAnnette klør en fritgående gris bag øret på markenFlok fritgående grise ved gården Østergaard i Vendsyssel
Krukker med sylt og fermentering på hylder i Restaurant Grims kælderSylteglas med syltede grøntsager på hylde i Restaurant Grims kælderKøkkenholdet arbejder i det åbne køkken på Restaurant Grim
Anrettet ret på træbord med vinglas og stearinlys i Restaurant Grim

Prøv det selv.

Smagsmenuen ændrer sig løbende efter hvad gården og sæsonen byder ind med. Den bedste måde at forstå Grim er ved at sætte sig ved bordet.